michael K´s greatest hits vol 9 {{forumTopicSubject}}
25-11-2009 michael K
Nå venner.....Syntes tråden her er gået lidt i stå, så jeg puster liiiige lidt liv i den igen...Jeg tror vi skal snuppe et par sjove historier om en bekendt og gammel kollega jeg havde mens jeg kørte containere til hamby og bremervand...
Morten S kender ham faktisk bedre end jeg gør, og han kan med garanti en del historier om ham også, og selvom det lyder som pure opspind det her, så er det altså rigtigt...Tro det eller la´vær´....
Ham vi taler om her hed Lars... (Vil vædde med Morten allerede pisser i bukserne af grin)...Lars var sgu noget for sig selv...Han var sgu en flink gut, og altid sjov at følges med, for ingen vidste hvad han kunne finde på...Ikke engang ham selv..Han havde mange tilnavne, men det jeg husker bedst er at vi kaldte ham Lars-gæt-et-gear...
Gætetgear havde den helt specielle evne at han talte først, men glemte at tænke bagefter....En evne der sjældent er set mage...Og så rodede han sig altid ud i de mest mærkelige situationer...
Navnet gætetgear fik han da han skulle køre afløser i en MAN 19-372 med usynkroniseret twiinsplit gearkasse... Faktisk den vogn jeg fik på et senere tidspunkt og som jeg har omtalt tidligere...
For de af jer der ikke aner hvad det er for en gearkasse jeg snakker om kommer her en kort forklaring...
Der er kun 4 gear at vælge mellem, men der er 3 split gear i hver. Gearkassen er usynkroniseret, så du skulle bruge dobbeltudkoblind hver gang du skulle flytte gearstangen..Når man blev dus med den brugte man dog kun koblingen ved start og stop...Skulle du bruge splitgearet flyttede du bare splitknappen og slap gassen...Så skiftede den af sig selv...
Det kan godt være lidt indviklet de første par gange man kører med dem, men når man har lært det er det verdens bedste gearkasse....
Bare ikke for gætetgear...
Han kunne ikke finde ud af de gear, og han lærte det aldrig...Det var sådan lidt med at prøve sig frem, og gætte sig til resten, og da han meget nemt blev ultra stresset var de to ting bare ikke verdens bedste cocktail...
Dagen hvor vores ven for alvor levede op til sit navn holdt han for rødt på ringgaden i Århus...Om det var en 20 eller 40" container han holdt med husker jeg ikke, men stresset var han ihvertfald...Da lyset skiftede til grønt sparkede gætetgear Man´en i gear og fyrede lortet af....Med det resultat at han bakkede for fuld drøn og stoppede først da han holdt oven på motorhjelmen af den jaguar der holdt bagved.... Gætetgear kiggede i sidespejlet og stivnede noget da en hærdebred skaldet mand med guldkæde steg ud for lige at veksle et par ord med vores uheldige ven...Gætetgear havde dog ikke særlig meget lyst til at tale med manden, så han låsede dørene og rullede gardinerne for og ringede til politiet... Manden uden hår og med guldkæde var dog helt rolig, men for satan gæt et gear var bange....
Gætetgear kan jeg mange historier om, men nu har i "mødt" ham...Og lur mig om ikke også Morten S kommer på banen med et par historier om vores søde, men uheldige helt fra det østjydske....
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
michael K´s greatest hits vol 9
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside