Resultatet blev et nyt Scania-vogntog, en Scania R 580 6x2, bygget i "old school-stil' udvendigt og topmoderne indvendigt.
Det nye køretøj har solskærm fra en Scania 143, underkøringskofanger fra en 164'er og skyggelister på forlygterne.
Indretningen af førerhuset indvendigt er derimod topmoderne med det allernyeste inden for plys (rødt) og LED-lys, der kan skifte farve. Der er også el-opluk af skabe.
Den nye lastbil skal køre med stykgods til og fra Norge og Sverige, og er derfor udstyret med motorvarmer og 220v lader til ekstremt koldt vejr og det automatiske snekædesystem Onspot.
Med i købet følger en skræddersyet serviceaftale, som er sammensat efter lastbilens kørselmønster og driftsdata, samt en udvidet drivline reklamationsret, som gælder i 72 måneder. Denne løsning bidrager til øget driftssikkerhed og færre uforudsete udgifter.
Den nye lastbil er opbygget og leveret af Scania i Hobro, malet ved Nordjydsk Autolakering ApS, plysset af FL-Buur Design. Skriften er foretaget af Bouet Skilte & Reklame ApS, og ladet er opbygget ved Vendsyssel Trailer Service A/S.
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Ny og gammeldags Scania