Vognmænd søger forgæves efter lærlinge

Hvis man er ung og vil være så godt som sikker på at få en praktikplads, skal man uddanne sig til chauffør.  Flere af ATL’s medlemsvirksomheder klager over, at de ikke kan få de lærlinge, som de har brug for. Og det bekræftes af erhvervsskolerne.

- Jeg vil tro, at vi kunne skaffe praktikpladser til 20-30 flere, end vi gør i dag. Virksomhederne er meget opmærksomme på, at praktikaftaler er en måde at få folk ind i virksomheden, og der er mange, der henvender sig, siger Anders Wendelboe, der er uddannelsesleder for transport hos TEC i Hvidovre.

Hos EUC Lillebælt står de i den samme situation.

- Vi arbejder ihærdigt på det. Men virksomhederne efterspørger flere lærlinge end tidligere, og vi kan ikke levere alle de lærlinge, der er brug for, siger uddannelsesleder Henrik Helios.

Det er svært at trække de unge ind på uddannelsen. Henrik Helios fra EUC Lillebælt mener, at der er en del uddannelsessnobberi. 

- Man regner ikke erhvervsuddannelserne for noget, og det er ikke særligt attraktivt at komme ind i transportbranchen. Tidligere var det et livsstilsjob at være chauffør, i dag vil de unge noget andet. De vil have et arbejde, hvor der også er plads til familie, venner og fritidsinteresser, siger han.

På TEC i Hvidovre oplever de også, at de unge går efter job, hvor der er plads til både arbejde og fritid. Lange dage på landevejen er ikke det, der trækker mest. TEC prøver derfor også at rekruttere blandt de lidt ældre. De kører forløb over tre dage, hvor interesserede kan få afklaret, hvad de mangler, før de kan arbejde som chauffør. 60 procent af dem, der kommer ind på forløbet, ender med at få arbejde bagefter.

- Hvis man for eksempel mangler et hængerkort, er jobcentre ofte villige til at betale, fortæller Anders Wendelboe fra TEC.

Direktør i ATL Lars William Wesch opfordrer virksomhederne til at gøre en ekstra indsats for at skaffe lærlinge. Det kan eventuelt ske i et samarbejde med erhvervsskolerne.

- Mange gør allerede en hel masse. Men hvis ikke vi får fat i de unge nu, vil problemet med mangel på arbejdskraft vokse sig meget større i fremtiden. De kræfter man bruger i dag, vil altså være godt givet ud, siger han.

- Samtidig tror jeg, at erhvervsskolerne skal gøre endnu mere for at markedsføre deres tilbud på transportområdet, fordi konkurrencen med andre uddannelser er så hård, som den er i dag.

Skal man tro Henrik Helios fra EUC Lillebælt, er det på høje tid med en skærpet indsats.

- Branchen har været i krise i flere år. Derfor har der ikke været et stort behov for at uddanne og ansætte. Nu ser vi, at mange ældre medarbejdere går på pension samtidig med, at der er et begyndende opsving, siger Henrik Helios.

Han opfordrer vognmændene til at se kvinderne som en ressource og til at prioritere uddannelsen af lærlinge.

- Vognmændene er nødt til at tænke mere i personaleledelse. Man skal se på en lærling som en person, der skal bruges ressourcer på. Heldigvis er vognmændene ved at indse, at de selv bliver nødt til at uddanne for at sikre den fremtidige arbejdskraft til branchen, siger han.

På erhvervsskolerne mangler man endnu at se effekterne af kampagnen ”Job i transport”, der besøger blandt andet efterskoler og folkeskoler. Men håbet er, at det vil få flere til at søge ind på skolerne i de kommende år.